Efterbehandling ved Afsyring
I vort firma satser vi på en skånsom og miljørigtig afsyring
Vi kan dog ikke give garanti for:
glas der går itu,
finér der er slår fra
møbler der går op i limningen
træ der slår sig,
eller ormehuller og råd som findes i træet, også under evt. spartel og maling.
en 100 % afsyring, hvis 1. malingslag er på vandbasis.
Hvad
skal du gøre, når du får dine afsyrede ting hjem igen ?
Døre,
låger og til dels vinduer, skal så vidt muligt sættes på plads og lukkes til - mens de
tørrer færdig - ellers skal du være
opmærksom på, at
de ikke står eller ligger, så de bliver skæve, mens de tørrer.
Tørretiden
afhænger meget af årstiden og rumtemperaturen, men vil typisk være ca. 1 uge (plus/minus
nogle dage).
Det bedste sted at tørre færdig er ved alm. stuetemperatur - ALDRIG
i fyrrum, da træet vil revne og sprække.
Du
skal ligeledes være opmærksom på, at det afsyrede stadig kan give farve fra sig
(så
længe det er fugtigt)
så pas på gulve og gulvtæpper, læg plastic (med nogle aviser
ovenpå) for at beskytte mod fugt/farve.
Hvordan
skal du efterbehandle ?
Når
træet er så tørt, at man kan slibe det uden at slibestøv hænger fast i sandpapiret,
sliber man emnet så overfladen er pæn og glat.
Men,
hvis der er mørke skjolder ( rest caustic soda der er blevet i træet, hvilket kan skyldes træets
beskaffenhed
- "vækstbetingelser,
alder osv.") kan de skrubbes ud med en stiv børste og godt med vand.
Derefter skal det have 32% eddikesyre med en pensel - kun på de mørke partier - måske er det nødvendigt med flere gange.
Hvis der er hvide krystaller er det caustic soda som er tørret ud. De skal have 32% eddikesyre med en pensel, så forsvinder de.
Afsyringen
bevirker, at træet får fjernet sit naturlige "fedtstof" og der skal derfor
tilføres noget nyt - dette gøres med sæbevand
olie
eller voks. Vi
anbefaler, at der bruges træsæbe eller sæbespåner.
Ved
eventuel tilsmudsning kan man altid rengøre med grundrens og derefter give træsæbe/sæbespåner
igen. Træsæbe kan købes i alle større supermarkeder.
Hvis du ønsker at male eller lakere det afsyrede, kan du grunde med en træolie - ALDRIG bruge vandbaserede produkter som 1. påføringslag, da det ellers ikke vil kunne afsyres igen.
Hvis du skulle være i tvivl, eller have yderligere spørgsmål, står vi gerne til rådighed på tlf. 33 23 24 24 hverdag 8-18.00, lørdag 8 - 14.00 eller på e-mail: afsyring@afsyring.dk.